Relateres til nervesystemet, der, underlagt vores psykiske balance i sindet, opererer i underliggende eller accepterede stresstilstand. Her frigives de førnævnte stresshormoner fra kortisol, histamin og adrenalin, der kan aktivere et forhøjet antal antistoffer i blodet. Dette kan medføre en autoimmun reaktion eller inflammation, der kommer til udtryk i smerte, hævelse, lammelse, føleforstyrrelser, feber, mm. Det kan ligeledes medføre kognitive forandringer i hukommelsen, koordinationen, balanceproblemer, taleforstyrrelser, hovedpine, svimmelhed og adfærdsændringer.
Stress kan have ret stor indflydelse på eksempelvis sklerose og gigt, hvor antistofniveauet kan spille en vigtig rolle, men bestemt også ved mindre velkendte sygdomme, som en virus på balancenerven, der kan give ret ubehagelige kredsløbsforstyrrelser. Stress kan også bidrage med psykosomatiske symptomer i tegn på sygdom og følelsen af sygdom, der ikke kan påvises i videnskaben.
Systemet er sådan bygget op, at storhjernen ligger over lillehjernen, forbundet til rygmarven med stornerven (Vagus-nerven), kranienerverne og spinalnerverne i hvad der kaldes centralnervesystemet. Forestil dig et kontrolpanel med en masse ledninger, der kan sende og modtage vigtige informationer for styrerenheden, og som kan operere kroppens bevægelser med kontrol. Nervesystemet er fint følende og modtager sine informationer fra vibrationer.